Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Skaldyrsfeast med Avernax

Skaldyrsfeast med Avernax

Skaldyrsfeast med Avernax

Fredag d. 14. juni kl. 12.00

 

Vi er i år teamet op med vores festival-sjæleven, Avernax. Hvert år til august gæster 1250 mennesker Avernakø under festivalen, Avernax. Udover at dele den fynske muld, er fællestrækkene mellem de to festivaler mange. Opmærksomheden på økologi, lokale råvarer og kærlighed til gastronomi.

 

Fredag på Heartland afholder vi sammen en spiseoplevelse, hvor kokkene fra Avernax tilbereder delemad som spises ved langborde. Ligesom på Avernax er du selv med til at servere maden, dække bord, rydde af, stole op og vaske op. Du er som gæst med til det hele og deler ansvaret for den gode fuldendte oplevelse.

 

Vennerne fra Avernax vil diske op med en skaldyrscajun på base af invasive sydfynske krabber en stærk og krydret essens med masser af sæsonens grønt, blåmuslinger og krabbekløer. Dertil brød, tillidshane og højt humør.

 

Placering meldes ud i infobrev umiddelbart inden festivalen.

 

Prisen er inklusiv drikkevarer via høflig selvbetjening af fadøl – en såkaldt tillidshane.

 

OBS! Husk, at det ikke er muligt at deltage i middagen uden billet til festivalen. Festivalbilletten skal købes separat.

 

Alle henvendelser vedr. middagen bedes sendes til info@heartlandfestival.dk

Se også