John Leif Jørgensen & Kai Finster
Future Talks
Lørdag d. 10. juni – Salon
Kan Mars redde os fra os selv?
Moderator: Anders Høeg Lammers
Kan vi finde liv på Mars, og er det overhovedet muligt at skabe et relevant sted for menneskeheden 55 millioner kilometer væk fra jorden? Hvad skal der til, og hvor langt er vi fra? Og hvad vil det overhovedet sige at leve på Mars? Mød to af Danmarks førende Mars-eksperter til en samtale om den røde planet, rumfart og liv.
Samtalen modereres af journalist Anders Høeg Lammers, som er forskernes redaktør på Videnskab.dk, og præsenteres i samarbejde med Videnskab.dk.
John Leif Jørgensen er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. Han er professor i rumfartsteknologi ved DTU-Space og Co-investigator på Juno missionen, der blandt andet skal kortlægge Jupiters magnetfelt. John Leif Jørgensen har leveret instrumenter til mere end 75 internationale satellitter og har modtaget talrige priser fra NASA og ESA for sin forskning.
Kai Finster er professor i astrobiologi ved Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Han er uddannet i mikrobiel økologi fra Aarhus Universitet og forskede i mange år i bakteriernes rolle for stofkredsløbene på havbunden. Gennem årene tog forskningen dog en helt anden drejning og endte i verdensrummet, hvor Kai Finster nu undersøger de udfordringer, bakterier møder, når de udsættes for forhold, som forefindes på Mars.
Se også