Julie Rudbæk & Jesper Zuschlag
Heartland Talks
Fredag d. 9. juni – Diorama
Om kærlighed og parforhold i dag
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag har i deres samarbejde sat tematisk fokus på overgangen fra ung til voksen og portrætteret deres generations store forventninger til tilværelsen – senest i biograffilmen Elsker dig for tiden (2022). Med udgangspunkt i tematikkerne fra deres samarbejde vil de zoome ind på, hvilke udfordringer de store forventninger kan skabe for kærligheden og parforholdet i dag.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag begyndte deres samarbejde i 2015 med at lave satire på DR, hvor de skabte generationsportrættet Generation SoMe. Siden skabte de 5 sæsoner af tv-serien 29 (2018-2021), som de i 2020 vandt en Robert for. I 2022 havde de premiere på biograffilmen Elsker dig for tiden, som de også selv skrev og instruerede. Til vinter har de premiere på DR-serien Bag enhver mand.
Se også