Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors

Steffen Brandt & Stine Pilgaard

Steffen Brandt & Stine Pilgaard

Heartland Talks

Lørdag d. 10. juni – Podium

 

Om sprogets betydning for menneskelige relationer
Moderator: Gudrun Marie Schmidt

 

Begge er de blevet hædret for deres favntag med det danske sprog – og hvis nogen har ordet i deres magt, så er det netop forfatteren Stine Pilgaard og musikeren og sangskriveren Steffen Brandt. Særligt mestrer de dialogens væsen, der kan fortælle så meget om menneskelige relationer. På hver deres unikke facon beskriver Steffen Brandt og Stine Pilgaard relationer i alle livets forhold – det og meget mere vil de dele ud af, når de mødes i samtalen på Heartland til sommer. Journalist og podcastvært på Du lytter til Politiken Gudrun Marie Schmidt vil styre slagets gang.

 

Stine Pilgaard er udannet fra forfatterskolen i 2010 og er cand.mag. i Dansk og Medievidenskab. Hun har skrevet romanerne Min mor siger, Lejlighedssange og Meter i sekundet. I sit forfatterskab er Stine Pilgaard optaget af den måde, hvorpå mennesker taler sammen og taler forbi hinanden. Hun er særligt anerkendt for sin lune, raffinerende og samtidig spiddende pen, når hun beskriver menneskelige relationer. Stine Pilgaard har høstet et utal af priser, heriblandt Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for Min mor siger og Weekendavisens litteraturpris (2020) og De Gyldne Laurbær (2020) for Meter i sekundet.

 

Steffen Brandt er musiker, sangskriver og forsanger i tv·2, der er et Danmarks mest succesfulde bands. Han har hovedfag i Nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Med sine tekster har Steffen Brandt underholdt publikum med både klarsyn og ironi. Hans tekstunivers tager ofte udgangspunkt i genkendelige hverdagsscenarier – og med sit underspillede poetiske gemyt, formår han både at skrive store kærlighedssange og kritiske samfundskommentarer. Han har modtaget mange udmærkelser for sin musik og tekster, heriblandt Årets Danske Sangskriver ved Danish Music Awards i 2003 og i 2006, Modersmål-Selskabets Sprogpris (2003) og Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse (2016).

Se også

Manage my cookies